Internet-historie

Her kan du læse det første kapitel fra "WWW - illustreret håndbog". Kapitlet fortæller om historien bag Internet og er skrevet af John Alex Hvidlykke.

Kapitlet kan læses i to formater:

Brug billeder med omtanke

Billeder er fine til at give en hjemmeside noget liv, men billeder har det med at blive store - nærmest helt af sig selv. De følgende kapitler om billeder er skrevet af Peter Svendsen. Kapitlerne er uddrag fra "WWW - illustreret håndbog". I bogen kan man læse mere om billeder, og hvordan man anvender dem optimalt.

Hver gang man lægger et billede på sin side, skal man sørge for at presse det så langt ned i størrelse som overhovedet muligt. Vi tager udgangspunkt i det nedenstående billede. Det er et gif-billede på 300 x 232 pixels, der fylder 41 kB.

Der er en del tom luft både foroven og forneden i billedet. Hvis vi beskærer billedet i et grafikprogram, f.eks. Paint Shop Pro, kan vi fjerne en del af alt den tomme luft. Nu er billedet 300 x 135 pixels og fylder 20 kB. Dvs. vi har fået billedet ned på det halve af, hvad det var før.

Endelig kan vi mindske billedets størrelse ved at "resize" det. Vi smider nogle pixels væk. Det går ikke godt altid. Billedet bliver for grimt. Men i dette tilfælde bliver resultatet acceptabelt. Herunder er billedet kommet ned på 200 x 90 pixels, og det fylder 10 kB.

Det første billede fylder 41 kB. Det sidste fylder 10 kB. Vi har skåret billedet ned til en fjerdedel. Et billede på 10 kB kan downloades på ca. 4 sekunder. Selv fredag eftermiddag, der traditionelt er "rush hour", dvs. presset er størst, vil billedet blive hentet på under 8 sekunder. Ikke dårligt.

Interlaced gif-billeder

Når man arbejder med gif-billeder, skal man endelig sørge for at gemme dem "interlaced". Det betyder, at billedet tegnes i flere gennemløb. I første gennemløb tegnes hver 8. række. I andet gennemløb tegnes hver 4. række etc. Første gennemløb fylder ca. en ottendedel af gif-billedet, men allerede efter første gennemløb har læseren en god fornemmelse af, hvad billedet skal forestille. Som hjemmeside-forfatter giver man læseren mulighed for på kort tid at vurdere, om han gider vente på, at billedet bliver tegnet færdig, eller om han vil videre i sit liv.

Klik på de to nedenstående links og se forskellen på et almindeligt billede og et interlaced billede.

Almindeligt gif-billede.
Interlaced gif-billede.

Det er ret så nemt at benytte interlaced gif'er. I de fleste grafik-programmer er det blot at vælge formatet, det kan f.eks. hedde "Version 89A - interlaced". Det gør det i Paint Shop Pro.

Progressive jpg-billeder

Progressive jpg'er svarer til interlaced gif'er. Så kort kan det siges. Et progressivt jpg-billede tegnes i flere gennemløb ligesom et interlaced gif-billede. Det er ikke alle programmer, der kan gemme i progresssivt jpg-format. Et af dem, der kan, er Lviewpro, der er et shareware-program til både Windows 95 og Windows 3.1/3.11.

Klik på de to links herunder og se forskellene på et almindeligt jpg-billede og et progressivt jpg-billede.

Almindeligt jpg-billede.
Progressivt jpg-billede.

Kunne du se noget? Var det godt? Netscape Navigator 2.0, 2.02 og 3.0 udnytter progressive jpg'er. Det samme kan desværre ikke siges om Microsoft Internet Explorer. Ikke engang version 3.0, den der kommer til efteråret, udnytter progressive jpg'er. I stedet kan Explorer finde på at vente med at vise billedet, indtil hele billedet er downloadet. Det betyder, at læserne er dårligere stillet end ved almindelige jpg-billeder. Konklusion: De 600 programmører, som i følge Bill Gates arbejder på Explorer, sku' ha' nogen klø!

Animerede gif-billeder

Animerede gif'er laves på baggrund af flere almindelige billeder. En animeret gif er et gif-billede, der er gemt i det format, der hedder 89A (stammer fra 1989). Alternativt kan 87A (fra 1987) også bruges, men der er færre faciliteter. 89A giver mulighed for at: Der har ikke hidtil været specielt stor efterspørgsel efter 89A. De fleste grafikprogrammer nøjes med at vise det første gif-billede i en animeret gif.

Med World Wide Webs store succes og den altid manglende båndbredde har 89a fået betragtelig opmærksomhed. Navigator 2.0, 2.02 og 3.0 kan vise animerede gif'er. Microsoft har også implementeret animerede gif'er i Internet Explorer 3.0.

Navigator viser animerede gif'er på følgende måde:

  1. Navigator starter med at åbne gif-filen.
  2. Første billede vises på skærmen, når det er indlæst.
  3. Hvis der er angivet en forsinkelse mellem første og andet billede, venter Navigator det specificerede tidsrum, før andet billede bliver vist.
  4. Når hele gif-filen er indlæst, bliver den lagt i cache.
  5. Hvis gif-filen indeholder en kontrolblok, der angiver en løkke, vil Navigator læse filen fra cache og vise den igen og igen i uendelig løkke.
Navigator 2.0 ignorerer antal gennemløb i løkke-kontrolblokken. Navigator 2.0 viser alle animerede gif'er i uendelig løkke.

Ønsker man selv at lave en animeret gif, skal man starte med at samle de billeder, som animationen skal bestå af. Billederne skal have samme højde og bredde, og det er en stor fordel, hvis de har samme baggrundsfarve. De behøver ikke nødvendigvis være gif-billeder. Det afhænger af det program, man bruger til at samle billederne og gemme den animerede gif.

På vores egen hjemmeside har vi lavet en roterende globus. Den består af de tre billeder, der ses herunder. Alle tre billeder er i almindeligt gif-format. De er 160 x 120 pixels og fylder ca. 3 kB pr stk.

Vi brugte shareware-programmet Gifcon32 (GIF Construction Set) til at lave den animerede gif. I Gifcon32 importerede vi de tre billeder. Først indsatte vi en løkke-kontrolblok. Dernæst indsatte vi en forsinkelses-kontrolblok på 2/100 sekunder efter hvert billede.

Til sidst gemte vi den animerede gif og uploadede den til hjemmesiden.

For øjeblikket er Gifcon32 simpelthen programmet til animerede gif'er. Gifcon32 fylder 764 kB og kan importere filer i mange forskellige formater: *.art, *.bmp, *.cut, *.dib, *.gif, *.hrz, *.iff, *.img, *.lbm, *.mac, *.msp, *.pcx, *.pic, *.png, *.ras, *.rle, *.tga og *.wpg. Personligt er jeg mest imponeret over wpg-formatet. De har rent faktisk ulejliget sig med at implementere et WordPerfect Graphics-importfilter.

VRML - Virtual Reality er her!

Næsten alle teknologier inden for WWW er nye. En af de nyeste er VRML, der står for Virtual Reality Modeling Language. VRML tillader en bruger at bevæge sig rundt i en computerskabt, 3-dimensional verden. Brugeren kan spadsere rundt, rotere objekter og pege på objekter, der bringer ham over i en anden verden. Dette kapitel er skrevet af Peter Svendsen. Kapitlet giver en introduktion til VRML og viser et eksempel på en VRML-verden.

For at se en VRML-verden skal man have en speciel VRML-browser. Indtil nu har de almindelige browsere som Navigator, Explorer og Mosaic ikke kunnet vise VRML-verdener. Når jeg skriver "indtil nu", er det fordi, at Netscape er ved at ændre på tingene. Netscapes nyeste browser Navigator 3.0 (fås for øjeblikket i version beta 5) inkluderer Live3D, der er en plug-in til Navigator. Hver gang Navigator støder på en VRML-verden, dvs. en fil med efternavnet *.wrl, aktiveres Live3D, der åbner VRML-verdenen.

Folk med datalogisk datanom-datamatiker-eksamen og 40 års programmør-erfaring med Fortran, C++ og Cobol bag sig vil sikkert anse VRML for det rene barnemad. Min egen vurdering er, at VRML er vanskeligere end HTML. Dog ikke mere vanskeligt end, at man er godt i gang med VRML, hvis man kan afse to dage til det og har en god bog at læse i. Og lad mig i den forbindelse gøre opmærksom på, at vi på Forlaget Globe har to glimrende amerikanske bøger om VRML (man er vel marketing-uddannet!).

Vi har lavet en lille VRML-verden, man kan bevæge sig rundt i. Den er temmelig primitiv, men giver en god fornemmelse af, hvad VRML er og hvad det kan bruges til.

Hvis du har Netscape Navigator 3.0, skulle VRML-verdenen allerede være åben i et vindue herunder.

Globe VRML (8 kB) åbnet i fuldt vindue.
Kildekode til Globe VRML (3 kB tekstfil).

JavaScript-programmering

JavaScript er en form for makrosprog, som kan bruges til at lave mere interaktive hjemmesider. Du kan læse de første sider fra bogens kapitel om JavaScript. Kapitlet er i PDF-format og kræver Acrobat Amber Reader, som kan hentes via vores download-side.

Dette lille uddrag fra den sidste del af JavaScript-kapitlet viser, hvordan man med JavaScript kan programmere et digitalur og en rulletekst.